Michael Christiansen's egen historie


Februar 2007 fik jeg forskud på min 40års fødselsdagsgave ”startnr. til New York marathon 2008” af min nærmeste familie som består af min kone Charlotte og mine 3 børn. Jeg har 9 gennem-
førte marathon i benene, alle har tiderne lagt mellem 3.20 – 3.35 over 5 år. Jeg har længe ønsket at forbedre mine tider, men har ikke rigtigt kunne finde den rigtige træningsform, derfor kontaktede jeg Jan K Engemand. Dette har jeg ikke fortrudt. På bare 14 uger har jeg forbedret min PR med 10 min. og allerede ved 7. trænings-
uge forbedrede jeg min ½ marathon tid med 5 min. Forskellen fra mine tidligere træningsprogrammer (hjemmelavede) har været et ekstra træningspas om ugen, lidt mere intervaltræning men med kortere distancer og lidt mere fart på de lange ture. Dette har selvfølgelig krævet tid og en god planlægning på hjemmefronten, med hus, fast arbejde og 3 børn fra alderen 2-10 år har der været rigeligt at se til, men det er ikke umuligt hvis man altså er indstillet på det. Jan Kim har fulgt min træning uge for uge, kommet med de nødvendige kommentarer til min træningindsats og givet råd om træning, kost, taktik og andre fif, alt det har virkelig styrket min selvtillid og min tro på at jeg kunne nå mit mål selvom der har været små forhindringer undervejs. 3.10 var målet dog på en flad rute, som jeg næsten nåede. Sluttid 3.10.53. Ruten var dog noget hårdere end forventet. Vi startede ud med at stå og vente ude ved målområdet i 2-4 graders varme og en kraftigt vind i 3½ time da man lukkede alle broerne til Staten Island for alt biltrafik kl. 7.00.

Jeg skulle starte i gruppen "Eliten" kl. 9.40. Der var ialt ca. 3 starter (9.40, 10.00 & 10.20) med ca. 13000 – 14000 løbere i hver. Vi skulle passerer 5 broer, der alle havde en lang og krævende stigning incl. at der var lange avenuer med en lang svag stigning på også. Til sidst sluttede vi af i Central Park hvor de sidste 3 km op til målet også var en lang svag stigning. Jeg lå længe til en noget bedre tid men gik desværre død på de sidste 7 km. Det er absolut den hårdeste marathon (bortset fra Bjergmarathon i Silkeborg) jeg har løbet til dato, især pga. det hårde underlag og de mange stigninger. Selv guiderne fra Marathontravel fortalte at det ikke var løbet at man satte PR i. Havde det været i Berlin var jeg sikker på at jeg kunne have løbet hurtigere (cadeau til Jan K E) Vi blev også tiljublet af rigtigt mange tilskuere, som var ude langs hele ruten, især da vi nærmede os afslutningen af løbet var der en fantastisk opbakning til os løbere fra tilskuernes side, man fik nærmest kuldegysninger af det, absolut en fed og oplevelsesrig tur. Til sidst vil jeg gerne takke Jan Kim Engemand for gode råd, og sparring under træningsfasen. Denne form for coaching er virkelig anbefalelsesværdig hvis man gerne vil videre med sit løb, hvad enten man er nybegynder eller lidt mere erfaren løber. Nu har jeg fået blod på mere da jeg har fået en tiltro på at 3.00 ikke helt er umuligt for mig.

Michael Christiansen